Stik en kæp i hamsterhjulet
Tilmeld
...og få mere overskud til familielivet!
Mange af os føler os fanget i hamsterhjulet og overlever bare fra dag til dag. Vi skal arbejde, være forældre, sørge for måltider, rengøring, transport og at koordinere Aula/kalendere osv. Ofte kommer der også lige nogle syge børn og vælter læsset, i et i forvejen presset program. Vi multitasker, bliver konstant afbrudt af mails, telefon, børn, møder, ’pling’ fra skærme. Vi har dårlig samvittighed og er ikke rigtig til stede.
Måske er vi ved at formulere en mail i baghovedet eller udtænke en madplan, mens vi prøver at lege med LEGO og smile til vores børn.
Efter en lang dag kan vi sidde tilbage med følelsen af at gøre alting halvt, ikke nå dét vi skulle, ikke at lykkes – hverken på arbejdet eller som forældre. Samtidig føler vi hovedet koger.
Alt sammen signaler om, at vores nervesystem er tændt og hjernen er på overarbejde. Stress og overtilpasning til ydre krav kan medføre at vi mister kontakten til vores indre kompas. Vi får svært ved at mærke, hvad vi og vores familie reelt har brug og flygter ind i Netflix eller bevidstløs scrolling på telefonen.
Bliv ven med nervesystemet og skub til rammerne...
Benedikte Holm Bøgelund er Ergoterapeut, Stress- og Trivselsmentor og har i flere år arbejdet med trivsel med afsæt i at balancere nervesystemet og har også podcasten ’Et Væredygtigt Liv’. Denne aften, vil Benedikte via genkendelige eksempler fra hverdagen skabe en forståelse for, hvordan nervesystemet kan blive vores bedste guide til en mere væredygtig hverdag, med plads til mere frihed, tid, ro og nærvær.
Men det kræver, at vi tør skubbe til rammerne – både de indre og ydre.
Hvis vi forstår, hvordan hjernen fungerer, kan vi lære at energiforvalte mere selvkærligt og få genskabt forbindelsen til vores intuition og værdier. Så kan vi bedre vælge det vigtigste til, skabe struktur og omsætte til handling via helt konkrete selvledelsesværktøjer.
Foredraget er naturligvis både for mor, far, bedsteforældre og andre, der har børn tæt på.
Babyer må godt være med - så du kan være med:-)
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26601
- Første møde:
- 20.05.26 kl. 19:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Almen
- DKK 125,00