Skader efter fødslen: alene med smerterne?

Skader efter fødslen
Smerter i underlivet. I ryggen. I maven. Delte mavemuskler. Nedsunket underliv. Inkontinens. Stomi. Det er bare nogle af de skader kvinder lever med efter at have født. Mange lever med store smerter i flere år uden at blive taget seriøst.
Det er ikke godt nok!
Kom med til en spændende formiddag, hvor vi sætter fokus på fødselsskader, når Michella Meier Morsi (mor til trillinger, tvillinger og snart én mere) fortæller om de skader hun har fået efter fødslerne af sine børn, og hvordan det har fået hende til at råbe politikerne op med et borgerforslag hun stillede sidste år.
For der mangler tilbud til de kvinder der på grund af graviditeter og fødsler lever med smerter i flere år efter fødslen. Og alt for mange kvinder har fået beskeden ”prøv med et par panodiler”.
Derfor inviterer det lokale folketingsmedlem i Hillerød, Fie Hækkerup, i samarbejde med SALTO til en samtale med Michella og den gynækologisk/obstetriske fysioterapeut, Katrine Lundgren, om hvordan vi bedre kan hjælpe kvinder, der hver dag lever i store smerter.
Der er endelig kommet fokus på fødselsskader på Christiansborg. Så Fie Hækkerup har taget initiativ til dette arrangement, for at give kvinder, der lever med smerter efter deres fødsler, mulighed for at dele deres historier, så hun kan tage dem med ind i folketinget, når politikerne skal finde en løsning på, at færre kvinder skal leve med ubehandlede skader efter de har født.
Så kom og hør Michellas historie, fortæl om dine egne oplevelser med fødselsskader eller stil et spørgsmål til panelet.
Dørene åbner kl. 10.30, hvor der vil være mulighed for at købe både mad og drikke i SALTOs café. Samtale og panel er kl. 11-12ish.

Arrangemnetet er GRATIS og åbent for alle, men hvis du vil være sikker på at få en plads, så tilmeld dig hér.

Børn og babyer er som altid meget velkomne!

Undervisningssted

Støberihallen
Nordstensvej 1
3400 Hillerød
Den store sal

Praktisk information

Hold nr:
26602
Første møde:
18.02.26 kl. 10:30
Mødegange:
1
Lektioner:
3

Pris

Almen
DKK 0,00
  • Onsdag 18.02.26 kl. 10:30 - 12:30

    Sted: Støberihallen
    Nordstensvej 1

    Lokale: Den store sal