Alle børnefamilier skal da have et rart sted at gå hen!
SALTO er et sted hvor babyer, tumlinge, mødre, fædre, bedsteforældre og andre børneglade mennesker kan slappe af, finde hinanden og finde inspiration til et endnu bedre liv med børn.
SALTOs café har åbent
Mandag-Torsdag kl 9.30-13.30
(vi har også åbent i vinterferien uge 7)
Caféen er en medlemscafé, og du kan let blive medlem - det er gratis og du tilmelder dig hér
SALTO vinter
NYE HOLD STARTER I JANUAR 2026
Du kan reservere lækre stjernestunder på: Babyrytmik (3-12 mdr), Børneboogie (1½-3 år), Fødselsforberedelse, Førstehjælp. DansDansDans, Maver & Nye mødre, I form efter fødslen, PowerMom og Vær Vild med dit barn (træning for far og baby).
GRAVID- OG BARSELSTRÆNING
I uge 3 starter vores hold op - og der er stadig ledige pladser både for gravide og barslende. Så hvis du trænger til at forkæle kroppen i et hyggeligt træningsfællesskab, kan du stadig nå med: Maver og Nye Mødre, I form efter fødslen og PowerMom<3
FAR - VÆR VILD MED DIT BARN!
4 træningsgange for far + baby (6-12 mdr). Sjove øvelser, sved på panden og tæt kontakt - og din baby følger med i det hele og er en naturlig del af øvelserne. I får en skøn stund sammen og lærer samarbejdsøvelser og lege, som I nemt kan fortsætte med derhjemme.
BARSELSBORDET - TORSDAGE KL 10-12
Kære forældre på barsel! Dagene derhjemme med et lille barn kan indimellem føles lange, og man kan savne fællesskab med andre i samme situation. Med "Barselsbordet" vil vi gøre det lettere at møde hinanden - både for dig, der er på barsel, og dig der går hjemme med dit barn.
19-01-2026
GRATIS SPROGCAFE
Mandag d. 19. januar kl. 11-13! Er mit barns sprog alderssvarende? - Flersprogethed - Ordforråd - Udtale - Milepæle - Tips og tricks - Stammen - Sprogforståelse - og meget mere... Kom forbi den nye Sprogcafé i SALTO, hvor audiologopæd Celine Pitt sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål
27-01-2026
1. HJÆLPSKURSUS med fokus på 0-5 årige
Undgå panik - der er meget man kan gøre! Bliv klogere på hvad man bedst gør, hvis ens barn f.eks. får noget galt i halsen, slår hovedet, får høj feber, spiser opvasketabs eller falder i vandet. Morten Lau har arbejdet som paramediciner på Babylancen og har skræddersyet et mini-førstehjælpskursus med særligt fokus på små børn.
02-02-2026
SLYNGE/VIKLETRÆF I SALTO
2. februarkl. 10-12! Vi udveksler erfaringer, prøver hinandens vikler, slynger og bæreseler, hjælper hinanden med tips og tricks og hygger os. Du kan medbringe dine egne bæreredskaber, men du også kan sagtens deltage uden, og prøve dem værterne har med. Det er gratis og uden tilmelding.
08-01-2026
JORDEMODER-SPØRGETIME: EFTER FØDSLEN
Kender du det... Der er situationer/indre billeder fra fødslen som bliver ved med at dukke op og spørgsmål du aldrig har fået stillet? En gang om måneden stiller jordemoder Ditte Aagaard sin viden til rådighed og du kan spørge om alt. Både mødre, fædre og babyer er velkomne!
FASTE AKTIVITETER I CAFÈEN
TIRSDAGE kl. 11 holder vi en lille rytmiksamling i caféen - 20 min med sang, rim og remser og små lege. Børn 0-5 år er velkommen sammen med en voksen. Nogen gange får vi besøg af et instrument. TORSDAGE tager vi scootere, skumklodser og -puder frem i foyeren, så der kan tumles, køres og bygges. Du kan også møde andre forældre omkring "Barselsbordet" kl 10-12. Aktiviteterne er gratis og man skal ikke tilmelde sig<3
Hvad vil du gå til?
På vores hold er der fokus på leg, nærhed, kropsbevidsthed, motorisk sjov og ballade, dans og sang, fordi det skaber stjernestunder og ro i nervesystemet hos både børn og forældre<3 Det er små hold, hvor både underviser og deltagere har mulighed for at lære hinanden godt at kende.