Opskrift på SALTOs frikadeller
Vi deler tips og tricks! Prøv SALTOs skønne børne- (og voksen!-) venlige frikadeller med masser af grøntsager
Vores frikadeller er et rent børnehit og der er utrolig mange, der spøger efter opskriften... Nu kommer den her. Velbekomme<3
Minifrikadeller med grønt
250 g gulerod, æble, sød kartoffel, rød peber, squash eller lign.
75 g løg
500 g hakket kød
1 æg
120 g havregryn
1 tsk salt (de er ikke salte, tilføj evt. mere)
peber
Sæt ovnen på 200 grader. Skyl og rens alle grøntsagerne - også løg. Skær dem i grove stykker og kog dem i 10 min, hvorefter de blendes til mos (vi bruger en stavblender). Bland grøntsagsmosen med kød, æg, havregryn, salt og peber i en skål og rør farsen godt igennem. Den skal være sammenhængende, men ikke hård. Lad gerne farsen hvile lidt, inden den formes til mini-frikadeller (vores er ca. 25 g), som steges i ovnen 8-10 min.
Frikadellerne kan sagtens fryses ned og tør hurtigt op, fordi de er så små.
Tip: lav dobbelt portion blendede grøntsager og frys halvdelen ned, så har du dem klar næste gang du skal lave frikadeller.
Kan serveres med gnavegrønt, pasta, brød eller andet fra SALTOs børnemenu. Eller sammen med en pasta- eller kartoffelsalat. Eller på spaghetti som i Lady og Vagabonden. Eller..
De kan også bare spises helt som de er. Haps :-)