Slyngetræf og brunch

Luna i slynger
Kom med til udvidet vikletræf hos SALTO, hvor vi BÅDE deler vikleerfaringer, hjælper hinanden med nye bindinger og prøver forskellige vikler og bæreredskaber OG spiser brunch:-)

Alle er velkomne – uanset om du er nybegynder, erfaren, gravid eller kommer med eller uden baby/småbørn. Måske vil du lære at vikle, have hjælp til din bæresele eller bare dele glæden ved at bære med andre.

Der vil være mulighed for at prøve half-buckles, full buckles, ringslynger og fastvikler i forskellige længder og materialer.

Har du selv vikler eller bæreredskaber derhjemme, så tag dem meget gerne med, så vi kan se, mærke og prøve hinandens. Der kommer også en fysioterapeut, som selv er viklemor og fortæller lidt om ergonomien ved bæring.

Prisen er incl. SALTOs hjemmelavede brunch, babyvenlig mad, kaffe og te samt saft/brus og det er incl. et barn. Har du flere børn med som skal spise med, kan du tilkøbe ekstra børnebrunch for 50 kr - betales i caféen på dagen:-).

Til dig, der endnu ikke kender SALTO:
SALTO er en hyggelig og 100 % børnevenlig barselscafé i Hillerød, i Slotsarkaderne. Her er masser af legetøj, legekøkken, dukkekrog, tæpper til de små, ammestole og ammepude – kort sagt alt, man har brug for, når man er ude med baby eller småbørn>3

Undervisningssted

Støberihallen
Nordstensvej 1
3400 Hillerød
Caféen

Praktisk information

Hold nr:
26701
Første møde:
26.09.26 kl. 09:30
Mødegange:
1
Lektioner:
4

Pris

1 voksen
DKK 200,00
  • Lørdag 26.09.26 kl. 09:30 - 12:30

    Sted: Støberihallen
    Nordstensvej 1

    Lokale: Caféen