Barselsøkonomi og husmortricks - Gratis oplæg!

Baby og sparegris

Måske har det at få barn inspireret dig til at tænke nye tanker om din jobsituation? Måske har du lyst til at gå ned i tid eller helt stoppe med at arbejde og blive hjemmepasser?

Men hvad koster et barn egentlig det første år og hvordan kan man få overblik over sin økonomi og finde de steder man kan spare?

Det er ikke gratis at stifte familie, men man bestemmer i høj grad selv, hvor dyrt det skal være. Når man går hjemme på barsel, er behovene og mulighederne anderledes, end når man er på job. Det kan være en god anledning til at kigge på det hele, så man kan tage bevidste valg om sin økonomi og så er det en god idé med madplaner og ”husholdning"!

Louise Rønne Green, SALTOs administrative leder, underviser på Power mom og alt-muligt-andet står for oplæg. Hun er mor til 3 børn og valgte at forlænge den sidste barsel med yderligere orlov og til sidst at sige sit job op, frem for at vende tilbage til et tidskrævende job: "Det har givet mange overvejelser om, hvordan vi ønsker at indrette vores familieliv og om de økonomiske rammer, vi har at gøre det i. Jeg har ingen facitlister og jeg håber, at alle vil byde ind med deres egne erfaringer, så vi kan inspirere hinanden."

Det er gratis, men tilmeld dig gerne her, så vi ved, hvor mange der kommer.

Undervisningssted

Støberihallen
Nordstensvej 1
3400 Hillerød

Praktisk information

Hold nr:
25420

Pris

Gratis
DKK 0,00
Underviserbillede Louise

Louise Rønne Green

Louise Rønne Green er læreruddannet og har selv været aktivt trænende siden den første efterfødselstræning i 2002. Hun har med sine tre børn selv gået på samlet fem forskellige slags efterfødselstræningshold og i perioder uden barselstræning deltaget i holdtræning i fitnesscentre og forskellige slags hjemmetræning.