Har du spørgsmål efter fødslen?
Tilmeld
Velkommen til Jordemoder-spørgetime!
Kender du det...
Der er situationer/indre billeder fra fødslen som bliver ved med at poppe op i dine tanker, som du ikke rigtig kan forstå og spørgsmål du aldrig har fået stillet?
En fødsel er en vild udfordring for både kroppen og psyken, en oplevelse som ikke lige kan sammenlignes med noget vores "almindelige" liv. Mange af de ting der foregår undervejs, har vi svært ved at sætte ind i en sammenhæng, der er til at forstå og derfor er der ofte mange huller i vores bevidsthed fra fødslen.
Ligesom den debat der kører for tiden om, at hjælpen til fysiske mén efter fødslen er meget sparsom, så er der heller ikke fokus på, hvor helende det er, når man som forældre får mulighed for at få svar og samle trådene omkring fødslens forløb - både når det har været en god oplevelse og en svær (som regel er det jo lidt af begge dele:-)
Men det laver vi om på nu!
Denne spørgetime er IKKE en dybdegående psykologisk terapitime - det er et trygt rum, hvor du kan mødes med en fagperson og andre der har født indenfor de sidste 8 mdr. og få talt helt almindelige problemstillinger/beslutninger/indgreb, der er opstået under fødslen, igennem. Selvom hver fødsel er unik, vil du måske blive overrasket over, hvor meget andres oplevelser, følelser og spørgsmål ligner dine.
Vært: SALTOs jordemoder Ditte Aagaard
Både mødre og fædre er velkomne og babyer kan naturligvis også være med. Vi har legetøj og legestæpper på gulvet og du kan give mad og skifte en ble, hvis der er brug for det.
Til denne allerførste jordemoder-spørgetime, er det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig.
Vi planlægger flere i 2026 og modtager gerne feed-back!